Autoriserede 1992

 Hverdagsdansk 2007

¹Herren sagde til Noa: "Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt. ²Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. ³Også af himlens fugle skal du tage syv par, han og hun, for at de kan have efterkommere på jorden. ⁴Om syv dage lader jeg det regne på jorden i fyrre dage og fyrre nætter, og jeg udsletter alle levende væsener, som jeg har skabt, fra jordens overflade."

¹Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: "Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. ^2-3Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. ⁴Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage. Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade."

¹Hebraisk angiver normalt ikke overgangen fra en sætning til en anden eller fra et afsnit til et andet. For at få en normal dansk tekst, må vi derfor ofte indføre en passende overgang som her: "Da Noa var færdig med at bygge arken."
Ordet "retfærdig" er uklart på nudansk, når det beskriver en person. Meningen er en person, som følger Guds vilje og handler i overensstemmelse med, hvad Gud kan acceptere.
"Denne slægt" er også uklart. Der er tale om hele jordens befolkning. "Denne slægt" er et bibelsk udtryk, som betyder en gruppe mennesker, hvor gruppens identitet afhænger af sammenhængen. Her betyder det alle personer i live på det tidspunkt.
²Udtrykket "rene dyr" kræver forudviden. Man tænker uvilkårligt på om dyrene er snavsede eller rene. De er rituelt rene, altså anvendelige til mad og ofringer. Vi har sammenstillet vers 2 og 3, fordi vi har flyttet oplysningen om at formere sig fremad. Det er jo ikke kun fuglene i vers 3, der skal formere sig. Udtrykket "himlens fugle" er unaturligt på dansk. Det betyder blot "fugle".

⁵Noa gjorde, ganske som Herren havde befalet ham. ⁶Noa var 600 år, da vandfloden kom over jorden. ⁷Så gik Noa sammen med sine sønner, sin kone og sine svigerdøtre ind i arken for at undslippe vandfloden. ⁸De rene dyr og de, der ikke var rene, og fuglene og alle krybdyr på jorden ⁹kom par for par til Noa i arken, han og hun, sådan som Gud havde befalet Noa. ¹⁰Efter de syv dages forløb kom vandfloden over jorden. ¹¹I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet, ¹²og regnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre nætter. ¹³Netop denne dag gik Noa og hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans kone og hans tre svigerdøtre ind i arken, ¹⁴både de og alle slags vilde dyr, al slags kvæg, alle slags krybdyr, der kryber på jorden, og alle slags fugle, alle vingede fugle. ¹⁵Par for par kom de til Noa i arken, alle der havde livsånde. ¹⁶Af alle levende væsener kom de, han og hun, sådan som Gud havde befalet ham, og Herren lukkede efter ham.

⁵Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: ^6-11Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, ¹²og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage.
¹³På den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. ¹⁴Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, både de tamme og vilde dyr og fuglene, ¹⁵ja, alt hvad der kunne trække vejret, ¹⁶sådan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede døren efter dem.

 ^5-16A92 er uklar og mister den tilsigtede mening i dette afsnit, fordi den slavisk følger en hebraisk form. Man skulle tro, at Noa nu havde gjort alt, hvad Herren havde befalet, og at vandfloden var begyndt. Hebraisk fortællestil er cirkulær med mange gentagelser af den samme oplysning, uden at det betyder gentagne handlinger. Vi har sammenstillet vers 6-11 for at følge dansk fortællestil. Læser man A92, bliver man let forvirret. Rækkefølgen er: Gud befaler Noa at få dyrene ind i arken i løbet af syv dage. På den syvende dag går han selv og hans familie ind i arken, samtidig med at regnen begynder, og Gud lukker døren. Derefter regner det i 40 dage uafbrudt. Arken flyder på vandet i de 40 dage, hvor vandet stiger, plus yderligere 110 dage efter at regnen er holdt op, ialt 150 dage. Så støder arken på grund på bjerget. Efter yderligere mange måneder er vandet faldet så meget, at de kan gå i land. Ifølge A92 lyder det, som om Noa gik ind i arken først i v. 5, dernæst i v. 7 og endelig for tredje gang i v. 13.

¹⁷I fyrre dage kom vandfloden over jorden. Vandet steg og løftede arken, så den hævede sig fra jorden. ¹⁸Vandet steg så højt over jorden, at arken flød på vandet. ¹⁹Højere og højere steg vandet over jorden, så alle de høje bjerge under himlen blev skjult. ²⁰Vandet steg femten alen over bjergene og skjulte dem. ²¹Alt levende, der rørte sig på jorden, omkom, fugle, kvæg, vilde dyr, alt hvad der vrimlede på jorden, og alle menneskene. ²²Alle på landjorden, der havde livsånde i næseborene, døde. ²³Alle levende væsener på jorden blev udslettet, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle. De blev udslettet fra jorden, og kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage. ²⁴Vandet steg over jorden i hundrede og halvtreds dage.

¹⁷I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken flød på vandet. ¹⁸Vandet steg og steg, ¹⁹indtil de højeste bjerge stod under vand. ²⁰Vandet nåede en højde af 15 alen over bjergtoppene. ^21-22Alt levende på landjorden omkom - både dyr og mennesker. ²³Kun Noa overlevede - og sammen med ham alle dem, som var i arken.
²⁴I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.

¹⁷Det kunne lyde, som om syndfloden varede i 40 dage, men der er tale om, at det regnede i 40 dage, og vandet steg i den periode.
¹⁸Det er forvirrende på dansk med de mange gentagelser. Når vandet er steget så meget i v. 17, at arken flød på vandet, virker det forvirrende i næste vers at sige, at vandet steg, så arken flød på vandet.
^21-23At skifte mellem jorden, landjorden og jorden, som A92 gør, er forvirrende, for "jorden" på dansk inkluderer havet. Fiskene omkom naturligvis ikke, men alt liv på landjorden og alle fuglene gjorde. Igen virker de mange gentagelser unaturligt og forvirrende på dansk.
²⁴A92 er misvisende, når den siger, at vandet steg over jorden i 150 dage. Teksten siger, at vandet havde magten over jorden, altså at arken var prisgivet vandmasserne og flød rundt på vandet i 150 dage. Det ses fra 8,4, hvor arken går på grund fem måneder, eller 150 dage, efter, at regnen begyndte.

^{Kap 8,1}Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. ²Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op. ³Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet at falde. ⁴Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats bjerge. ⁵Vandet blev ved med at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom bjergtoppene til syne.

 ^1-2Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himmelens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. ³Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, ⁴gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. ⁵Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

³Nu lyder det i A92 som om vandet begyndte at falde 150 dage efter, at regnen var holdt op.

 Hverdagsbibel 1992

 Hverdagsdansk 2007

¹Dagen kom, da Herren sagde til Noa: "Gå nu ind i skibet sammen med din familie, for du er den eneste retfærdige blandt menneskene på jorden. ²Luk dyrene ind - et par af hver af de urene dyr. Men af dem, som skal bruges til føde og til offer, skal du tage syv par. ³Af fuglene skal du også tage syv par - for at de siden hen kan formere sig på jorden. ⁴I dag om en uge vil jeg lade det regne i 40 dage og 40 nætter; og alle dyr, fugle og krybdyr, som jeg har skabt, skal dø."

¹Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: "Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. ^2-3Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. ⁴Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage. Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade."

¹Indledningen "Dagen kom" er mere hebraisk end dansk. Vi har bibeholdt det almindelige ord "arken", da det er kendt i forbindelse med Noas Ark. Arken er allerede beskrevet. Vi har undgået det særlige bibelske ord "retfærdig".
^2-3Versene er sammenstillet for at klargøre, at alle dyrene skulle formere sig. Det er baggrunden for hannerne og hunnerne. Envidere har vi forklaret, hvad "rene dyr" betyder som H92, men de "urene" er angivet som de "øvrige".
⁴Da dyrene i havet hører under "dyr" er H92 misvisende. Der er tale om alle dyr på landjorden.

⁵Noa gjorde nøjagtig, som Herren havde befalet ham. ⁶Han var 600 år gammel, da flodbølgen kom over jorden. ⁷Han gik ind i skibet sammen med sin hustru og sine sønner og deres hustruer, så de kunne undslippe flodbølgen. ⁸Og en hun og en han af alle dyr og alle fugle - rene såvel som urene - ⁹gik ind i skibet, som Herren havde befalet. ¹⁰Syv dage efter kom flodbølgen.
¹¹Noa var da 600 år gammel. På den 17. dag i den anden måned åbnedes jordens og himmelens sluser, ¹²og regnen styrtede ned i 40 dage og 40 nætter. ¹³Den dag gik Noa ind i skibet sammen med sin kone og sine sønner Sem, Kam og Jafet, og deres hustruer. ¹⁴Sammen med dem var alle de forskellige dyr, husdyr såvel som vilde dyr, krybdyr og fugle, ¹⁵ja, alle levende væsener gik par for par ind i skibet til Noa; ¹⁶en han og en hun af hver art gik ind, sådan som Gud havde befalet. Og Gud lukkede døren efter Noa.

⁵Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: ^6-11Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, ¹²og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage.
¹³På den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine sønner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. ¹⁴Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, både de tamme og vilde dyr og fuglene, ¹⁵ja, alt hvad der kunne trække vejret, ¹⁶sådan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede døren efter dem.

⁶Vi har sammensmeltet vers 6 med v. 11, da det er samme information, og det er forvirrende at have det i vers 6.
¹⁰Det er uklart i H92 hvad de syv dage er efter. Det er en opfyldelse af Guds tale, at han ville sende regnen syv dage efter, at han havde talt til Noa om det, der skulle ske.
¹⁵Det lyder som om dyrene nu gik ind i arken efter de 40 dages regn. De var allerede gået ind i arken.
¹⁶Vi bruger som regel det traditionelle Herren i stedet for "Gud", der hvor der står Adonai/Jahveh.

¹⁷I fyrre dage kom vandfloden over jorden. Vandet steg og løftede arken, så den hævede sig fra jorden. ¹⁸Vandet steg så højt over jorden, at arken flød på vandet. ¹⁹Højere og højere steg vandet over jorden, så alle de høje bjerge under himlen blev skjult. ²⁰Vandet steg femten alen over bjergene og skjulte dem. ²¹Alt levende, der rørte sig på jorden, omkom, fugle, kvæg, vilde dyr, alt hvad der vrimlede på jorden, og alle menneskene. ²²Alle på landjorden, der havde livsånde i næseborene, døde. ²³Alle levende væsener på jorden blev udslettet, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle. De blev udslettet fra jorden, og kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage. ²⁴Vandet steg over jorden i hundrede og halvtreds dage.

¹⁷I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken flød på vandet. ¹⁸Vandet steg og steg, ¹⁹indtil de højeste bjerge stod under vand. ²⁰Vandet nåede en højde af 15 alen over bjergtoppene. ^21-22Alt levende på landjorden omkom - både dyr og mennesker. ²³Kun Noa overlevede - og sammen med ham alle dem, som var i arken.
²⁴I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.

²⁰Vi er gået tilbage til de oprindelige mål på arkens størrelse udtrykt i alen. Arken var 30 alen høj. Derfor siger vi også 15 alen her for sammenligningens skyld. Størrelsen af en alen er angivet i en fodnote.
^21-23Overflødig repetition er skåret væk.
²⁴Det er misvisende at sige, at vandet dækkede jorden i 150 dage. Det var arken, der flød rundt i 150 dage på vandet. Først tre måneder senere kom den øverste bjergtop til syne.

^{Kap 8,1}Men Gud glemte ikke Noa og alle de vilde dyr og alt kvæget, der var med ham i arken. Han lod en storm blæse hen over jorden, så vandet sank. ²Urdybets kilder og himlens vinduer blev lukket, og regnen fra himlen holdt op. ³Lidt efter lidt trak vandet sig tilbage fra jorden. Efter hundrede og halvtreds dage begyndte vandet at falde. ⁴Den syttende dag i den syvende måned gik arken på grund på Ararats bjerge. ⁵Vandet blev ved med at falde indtil den tiende måned; første dag i den tiende måned kom bjergtoppene til syne.

^1-2Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstrømmen fra jordens indre og lukkede himmelens sluser, så styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, så vandet begyndte at synke. ³Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde været prisgivet vandmasserne, ⁴gik den på grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende måned. ⁵Vandet fortsatte langsomt med at synke. Først i den tiende måned kom bjergtinderne til syne.

^1-2Versene er sammenstillet, fordi det er mere logisk efter vestlig tankegang at fortælle, at regnen stoppede, før vinden begyndte at blæse, selv om det tidsmæssigt sker samtidigt.
³Vandet sank ikke i 150 dage, men begyndte at synke efter de første 40 dage. Der var 110 dage fra regnen ophørte, til arken gik på grund, og i den periode sank vandet.